






|
|
En personlig sitting foregår hjemme
hos mig. Jeg sidder overfor dig, stiller ind på dig
og opsamler de
informationer, der findes i dit energifelt (aura). Informationerne
formidles
til dig både som konkrete oplysninger om den tilstand, du er i lige nu og
som rådgivning fra dine eller mine åndelige vejledere.
Undervejs i sittingen vil jeg ofte
komme ind på de grundlæggende årsager til dine
problemer; både dem der
ligger langt tilbage i tiden og dem, der spænder ben for dig
nu. Føles livet
lidt tungt, kan jeg oftest komme med et bud på, hvornår det lysner og
hvad
der skal til. Husk at de budskaber jeg videregiver til dig er muligheder...ikke
endegyldige sandheder. Du er den eneste, der har
indflydelse på dit liv og den eneste,
der er ansvarlig for, hvad der skal
ske med det.
Inden en personlig sitting er det
en god ide, hvis du forbereder dig ved at tænke på de
spørgsmål, du ønsker
svar på. Oftest vil dine spørgsmål blive besvaret under sittingen,
men
skulle du alligevel have enkelte ubesvarede spørgsmål, får du naturligvis
mulighed
for at stille dem sidst i sittingen.
Hvis du ønsker det, kan du få
sittingen optaget på et bånd. En clairvoyant sitting kan
være en god måde at
starte et terapiforløb på, hvis du har svært ved at finde ud af,
hvad dit
problem er.
|